Billede med teksten "Babybio i Rotunden"
Barselstilbud

Babybiograf

Sted
Kjellerup Bibliotek

Tinghusvej 16
8620 Kjellerup

Rotunden Kjellerup Bibliotek
Tag din baby med i vores biograf, hvor vi skruer en smule op for lyset og lidt ned for lyden, så I kan se hinanden og pusle og hygge inde i salen.

Lun dig med en varm komedie her i begyndelsen af december.
Alt kører for Maja. Hun bliver snart forfremmet til overlæge og bor sammen med sin mand, Claes, og teenagesønnen, Magnus, i et skønt hus, der snart får en flot dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes meddeler, at han vil skilles og foreslår, at Maja lige logger ind på borgerservice.dk og vælger rubrikken straksskilsmisse. Tryghedselskende Maja er i frit fald og forsøger at genvinde styringen over sit liv, og kaster sig ud på gyngende grund med en skrantende økonomi, en 20 år yngre elsker og en teenagesøn i problemer.

Der er pusleplads på toilettet, og der er adgang til mikroovn i køkkenet. 

Barnevognene kan parkeres inde i salen, i foyeren eller udenfor – men husk babyalarmen! 

Dørene åbner kl. 9.30. 
Det er gratis at deltage, bare mød op.