Nyt til alle landets daginstitutioner: Sprogkasser fra det velkendte børneunivers Minisjang skal øge børns sproglige leg og læring
Små børns sproglige udvikling har stor indflydelse på, hvordan de klarer sig senere i livet. Nu sender DR, Trygfondens Børneforskningscenter og bibliotekerne ”Minisjangs kæmpestore Sprogkasse” ud til alle landets vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, så børn og voksne kan lege og lære sammen.